Rejsen til Kina, Chengdu.
Vi tog flyveren fra København kl.21.05 og fløj mod Beijing. Vi landede i Beijing som planlagt, men da vi skulle til at trasfer videre til det næste fly fik vi først at vide at vores fly var aflyst, senere at vi måske skulle overnatte på hotel i Beijing. Men vi fandt til sidst ud af at vi kunne gå hen i billetkontoret i det flyselskab vi skulle rejse med og få nogle billetter til en tidligere afgang. Så alt i alt var det besværet værd. Vi havde skrevet til vores kontakt i Danmark at vi ville ankomme før tid og vi troede at han havde sagt det videre. Men da vi landede i Chengdu lufthavn og var klar til at blive afhentet stod vi pludselig og hang med skuffen. Det viste sig at personen som skulle hente os ikke havde modtaget beskeden, så hun kom først ca. 3 timer efter. Ellers er vi blevet godt modtaget af vores (vært) Reina.
Vi rejser 4 gutter af sted, Lars (mig), Asbjørn, Thomas (uddannet pædagog fra Jylland) og Lasse (Lidt spjøs type fra Fyn)
Oplevelser med at arbejde i D&J bilingual kindergarten.
Hvis der kommer nye børn i klassen skal de sidde alene på et afsides bord den første dag.
Jeg har børn i alderen 4-5 år. Selvom de er hurtigt pottetrænet, kan der stadig ske uheld. På stuen hænger en hårtørrer, som bruges til at tørre bukserne hvis de har et uheld.
Der er virkelig disciplin her i Kina, selvom det er en børnehave er hele dagen planlagt til mindste punkt, såsom hvornår de skal tisse og hvornår de skal på legepladsen. Vi går en præcis en halv time på legepladsen om formiddagen og om eftermiddagen.
Børnene er også på en måde ret disciplinerede. De er gode til at gøre hvad der bliver sagt på kinesisk (problemer med at forstå hvad jeg siger på engelsk nogle gange).
Når de skal på toilettet står de pænt i kø og venter og vasker hænder de fleste gange uden at få det forklaret/ hvis der ikke er vand i toilettet tager de selv en balje, fylder den med vand og skyller ud toilettet.
Lærerne derimod er søde, men meget generte, det er op til en selv at skabe en kontakt til børnene. Jeg har erfaret at med kropssprog kan man komme langt. Børnene er søde og imødekomne men har man tid, lyst og overskud er man godt stillet hvis man har lært lidt kinesiske gloser! For ud over et par farver, yes og no og how are you er der ikke meget mere at hente.
Kl. 11:30 er der middag, det er varmt kinesisk kvalitets mad som børnene spiser, på salen oven på er der anrettet buffet til de ansatte. Fra 11:30 – 15:00 sover børnene og vi har pause. Dette er dejlige 3,5 timer hvor man er frit stillet til at gøre som man lyster, sove, spise eller spille klaver. Fra 15:00 til 17:00 er der kinesisk undervisning, man fungerer dog stadig som hjælpe lærer og siger ”sit down” til børnene hvis dette er nødvendigt.
Vi har også erfaret diverse kultur forskelle, kinesere har et andet forhold til hvad der er privat og hvad der ikke er; at spytte og at brække sig midt på gaden er helt normalt - dette har virket ulækkert og besynderligt på os spæde private danskere men efter omtanke er det jo ganske simpelt bare forskel i kultur.
Drikkepenge er simpelthen ikke noget man tager imod hvor vi er bor, altså Chengdu, du kan ikke slippe af sted med at ligge en femmer uden at få den lige tilbage i ansigtet. Vi har prøvet et par gange efter rigtig god service men det bliver afvist blankt. Opmærksomheden kan man dog ikke løbe fra, vi har ikke set en eneste anden udlænding i vores by. Jeg vil aldrig påstå at opmærksomheden er negativ, man finder pludselig ud af at bleg hud og stor næse er et hit i KinaJ
